Knæk koden og knus konflikten
- også dem I taler om
Konfliktsituationer koster uhørte mængder af tid, både før under og efter. Derfor er konflikter en særdeles tung omkostning for virksomhederne, når man kigger nøgternt på ressourceforbruget.
For slet ikke at tale om konsekvensen af konflikter, der måske kan få dine allerbedste medarbejdere til at lægge en opsigelse på dit bord.
På foredragt ‘Knæk Koden til Konflikter’ kigger vi nærmere på hvorfor det er at der opstår konflikter mellem to personer eller afdelinger. Hvorfor kan hverken møder, arbejdsfordeling eller andre løsningsforslag optrevle disse situationer?
Hvis konflikter var lette at undgå eller lette at løse, ville du formentlig slet ikke læse med her.
Når vi taler om konflikter, så er der dybere ting på spil. Med foredraget Knæk Koden til Konflikter bliver du klogere på hvordan du med fordel kan starte med at opdage tegnene og forstå grundpræmissen for konflikter.